Vi er glade for at have uddannelseslæger i klinikken og vægter supervision og uddannelse højt.
En uddannelseslæge er færdiguddannet læge fra universitet, som under supervision af mere erfarne kolleger, opnår mere klinisk erfaring på vejen til at blive speciallæge.
Speciallægeuddannelsen i almen medicin består af følgende trin:
Medicinstudiet 6 år
Klinisk basisuddannelse 1 år
(6 mdr. på 2 hospitalsafdelinger eller 6 mdr. på hospital og 6 mdr. i almen praksis)
Introduktionsstilling: 6-12 mdr i almen praksis
Hoveduddannelse 4,5 år:
fase 1: 6 mdr. i almen praksis
Hospitalsansættelser: 2,5 år på 5 forskellige afdelinger typisk:
kirurgisk afdeling 6 mdr.
medicinsk afdeling 8 mdr.
gynækologisk afdeling (kvindesygdomme, fødeafdeling) 6 mdr.
psykiatrisk afdeling 6 mdr.
pædiatrisk afdeling (børneafdeling) 4 mdr.
Under hospitalsopholdene kommer uddannelseslægerne retur til dén praksis hvor de er ansat i fase 1 én dag hver måned, deraf navnet returlæger.
Lægerne er typisk ansat i samme praksis i fase 1 og 2.
fase 2: 6 mdr. i almen praksis
Fase 3: 12 mdr. i almen praksis.
Efter endt fase 3 er man færdiguddannet speciallæge i almen medicin og kan etablere sig som praktiserende læge.